Torbenbaek © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

News

• Cheminova»
Den 1. oktober 2007 begynder jeg på Cheminova.

• William Damgaard Bæk »
Den 16. maj 2007 blev William født på Herning Sygehus.

• Cand.merc Mar»
Den 2. maj 2007 blev min kandidatafhandling forsvaret.

 

 

Denne side beskriver tre områder, som er med til at give et fuldstændig billede af min pesonlige profil.

 

Jeg har valgt at fokusere på disse områder, da jeg er af den opfattelse at de er relevante i forhold til formålet med denne hjemmeside. 

 

 

IT færdigheder

 

Anvendelse af Microsoft Office programmer har indgået i under-visningsforløbet på Købmandsskolen og Handelshøjskolen. Jeg har derfor fået et indgående kendskab til funktionerne i Word, PowerPoint og Excel, hvilket jeg har forsøgt at redegøre for i det følgende:  

 

Microsoft Word 2003har jeg anvendt i forbindelse med diverse projektopgaver og har i denne forbindelse lært at anvende de avancerede funktioner i Word således at layoutet fremstår professionelt.

 

Microsoft PowerPoint 2003 har jeg mest anvendt i forbindelse med præsentation af eksamensopgaver, men programmet er velegnet til andet grafisk præsentations-ateriale. Mine tilegnede kompetencer kan derfor anvendes i mange forskellige sammenhænge som eksempelvis i forbindelse med foredrag, undervisning og salgspræsentationer.

 

Microsoft Excel 2000 har indgået i Erhvervsøkonomi på 3. semester på bachelorstudiet, og jeg har derfor lært at anvende en række avancerede funktioner i Excel. De kompetencer jeg har opnået på studiet, har givet mig en forståelse for anvendelse af Excel som et analyseværktøj.

 

Microsoft Access 2000 har været en del af pensumet på både Købmandsskolen og bachelorstudiet. Jeg har i forbindelse med et projektforløb på Købmandsskolen arbejdet med at udvikle et udlejningssystem til et fiktivt biludlejningsselskab. Jeg har i den sammenhæng lært at planlægge og oprette en database med tabeller og relationer, designe formularer til indtastning af data og rapporter til udskrivning. Jeg har endvidere lært, hvordan man genfinder data ved hjælp af forespørgsler m.m. Disse kompetencer har givet mig indblik i de processer, der ligger bag udvikling af it-systemer.

 

 

Udbytte

 

Generelt har jeg gennem mit studie fået erfaringer med at anvende Microsoft Office programmer. Jeg har ligeledes fået en stor forståelse for it-systemers betydning og anvendelse i virksomheden, herunder de styringsmæssige opgaver, som et system skal understøtte. Jeg har særligt herunder fået forståelse for de processer, der ligger bag udviklingen af it-systemer i relation til organisatoriske aspekter.

 

 

 

Sydamerika – Oktober 1999 til april 2000

 

I slutningen af oktober 1999 rejste jeg sammen med en ven til Ecuador i Sydamerika. Dette blev begyndelsen på mange udsædvanlige oplevelser, som har været med til at udvide min horisont i forhold til kulturforskelle og sprog.

 

Mit ophold i Ecuador blev indledt med et 5 ugers intensivt spanskkursus i Ecuadors hovedstad Quito, hvorefter min rundrejse i Sydamerika startede godt 1.000 kilometer ude i Stillehavet på Galapagosøerne. Herefter rejste jeg på egen hånd videre til Lima i Peru, hvor jeg dog hurtig fandt nogle rejseledsagere, der skulle samme vej. Fra Lima gik rejsen med bus til Nazca og Inkaernes Gamle hovedstad Cusco, hvorfra en 3 dages vandretur via den gamle Inkastig førte os til den hellige Inka by Machu Pichu i godt 3.000 meters højde.

 

Efter Machu Pichu rejste jeg på egen hånd videre til Bolivia og fulgte på den måde Inkaerne sydpå mod Puno og Titicaca søen, som ligger godt4.000 meter over havets overflade, hvilket gør Titicaca søen til verdens højeste beliggende navigerbare sø.

 

I Bolivia gik det fra hovedstaden La Paz via verdens farligste vej til Rurrenabaque, hvor jeg oplevede Bolivias storslåede Amazone-jungle. Min videre rejse i Bolivia gik mod syd til sølvminerne i Potosi, hvor meget lidt har forandret sig siden Spanierne i 1600 tallet begyndte at bryde sølv. Herefter rejste jeg videre til Saltørkenen, som ligger på grænsen til Chile, før jeg rejste tilbage til La Paz og videre på strandferie i Venezuela, før jeg atter fløj tilbage til Danmark.

 

 

Udbytte

 

Mine oplevelser i Sydamerika har blandt andet været med til at modne mig personligt og har nuanceret mit syn på at være fremmed i et land med en anden kultur. Jeg har under min rejse gjort erfaringer med at omgås mennesker med andre værdier og en anden kulturel baggrund.

 

 

 

Konkurrence svømning – Januar 1993 til august 1997

 

Som barn og ung har jeg svømmet i Silkeborg Svømmeklub. Jeg blev i en tidlig alder udtaget til klubbens talenthold, hvor de tekniske færdigheder blev indlært for at kunne deltage på konkurrence niveau.

 

En kombination af arbejdsindsats og talent har betydet at jeg i over 4 år har svømmet på Silkeborg Svømmeklubs 1. hold. Jeg har i den periode deltaget i de store mesterskaber og konkurreret med nogle af Danmarks bedste svømmere. 

 

For at deltage på dette niveau har jeg trænet minimum 12 timer i bassinet om ugen. I kortere perioder har jeg trænet op til 20 timer i bassinet om ugen. Derudover er træningen blevet suppleret med 4 timers styrketræning om ugen.

 

Jeg har hvert år været på træningslejer i udlandet, mens jeg har svømmet på 1. holdet, hvor der er blevet trænet 2 gange dagligt.

 

 

Udbytte

 

Mine oplevelser og erfaringer med konkurrence svømning har givet mig en række personlige egenskaber, som i dag er med til at karakterisere mig som person, hvilket fremgår i punktform nedenfor:

  • Selvdisciplin
  • Konkurrenceminded
  • Målorienteret

  • Udholdenhed

  • Vedholdende

  • Perfektionist

 

 

 


Den 1. oktober 2007 bliver begyndelsen på et nyt uddannelsesforløb hos Cheminova.

Jeg glæder mig meget til at møde mange nye kollegaer og ikke mindst at blive udfordret fagligt og personligt.


Min kæreste og jeg søger i øjeblikket bolig i Holstebro og omegn.