|
Cand.merc. uddannelsen danner grundlag for en beskrivelse af mine faglige kompetencer.
Hvor bacheloruddannelsen har koncentreret sig om at sikre en bred viden inden for alle de erhvervsøkonomiske teorier og metoder, giver cand.merc. uddannelsen i markedsøkonomi en specialiseret kompetence indenfor netop dette afgrænset fagområde.
Den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse i markedsøkonomi fokuserer derfor på, at skabe kompetence på et højt videnskabeligt niveau således, at den studerende bliver i stand til at identificere og udarbejde løsninger på markedsøkonomiske problemstillinger i private såvel som offentlige virksomheder.
Jeg har i forbindelse med cand.merc. studiet fulgt nedenstående fag, hvilket har været med til at forme udannelsesmæssige profil såvel som mine personlige kompetencer:
- Adfærdsvidenskabelig metode
- Advanced marketing
- Afsætningsledelse
- Consumer behavior
- Industriel markedsføring
- Innovation & entrepreneurship
|
- Knowledge management
- Ledelse af forandringer
- Markedsføringsret
- Markedsorienteret strategi
- Virksomhedsteori & industriøkonomi
- Kandidatafhandling
|
I nedenstående kan du finde en kort beskrivelse af studieforløbet på cand.merc. uddannelsen i markedsøkonomi.
Ved at klikke på de forskellige fag jeg har fulgt på kandidatuddannelsen er det muligt at få en kort beskrivelse af fagets indhold og de faglige kompetencer jeg har tilegnet mig. Hermed er det muligt for en kommende arbejdsgiver at få et indblik i, hvad jeg konkret kan tilbyde en virksomhed.
Cand.merc. uddannelsen i markedsøkonomi
Cand.merc. uddannelsen i markedsøkonomi er bygget op over fire semestre. Første semester består af forudsætningsfag som Adfærdsvidenskabelig metode, Advanced Marketing samt Virksomhedsteori og Industriøkonomi. Disse fag giver således basis for at forstå linjefagene på andet semester, hvor linjens mere centrale fag som Afsætningsledelse, Consumer Behavior og Markedsorienteret Strategi har været placeret.
På tredje semester har der været mulighed for at præge uddannelsesforløbet efter selvvalgte interesseområder ved at vælge mellem valgfag ved Handelshøjskolen i Århus eller ved andre universiteter. Det har endvidere været muligt at vælge at tage på udveksling eller erstatte nogle af valgfagene med et praktikophold.
Tredje semester blev for mit vedkommende en mulighed for at styrke mine faglige kompetencer indenfor en række områder jeg fandt interessante. Med de mange muligheder på tredje semester har det ikke været en nem beslutning set i lyset af de mange spændende fag, og i kraft af at jeg egentlig gerne ville på et udvekslingsophold eller i praktik.
Udvekslingsopholdet blev fravalgt da jeg allerede inden bacheloruddannelsen var blevet klogere på kulturforskelle og sprog under min rundrejse i Sydamerika. Min personlige interesse for ledelse fik stor indflydelse på mit valg, og frem for et praktikophold, valgte jeg i stedet to sidefag udbudt af Instituttet for Ledelse på Handelshøjskolen.
Jeg valgte Knowledge Management, idet faget fokuserer på de ledelsesmæssige aspekter, der er forbundet med at håndtere vidensstyring og vidensdeling, da det er udfordringer, der i stigende grad udgør et konkurrenceparameter i fremtiden.
Ledelse af forandringer blev valgt ud fra den betragtning, at håndteringen af forandringer bliver mere centralt for erhvervsvirksomheder idet de frie markedskræfter i en global økonomi får betydning for en virksomheds evne til at omstille sig og udnytte de nye muligheder og udfordringer.
Endeligt valgte jeg ud fra en personlig interesse faget E-business og netværks-økonomi, da dette er et forretningsområde der på trods af sin udbredelse ikke fyldte meget i undervisningsforløbet. Faget blev desværre ikke oprettet på grund af for få tilmeldte og derfor valgte jeg i stedet faget Markedsføringsret. Begrundelsen for dette valg skal ses i lyset af, at det giver mulighed for at planlægge og gennemføre virksomheders markedsføring under iagttagelse af de regler, der eksisterer indenfor dette område. Markedsføringsret har således været med til at uddybe mine kompetencer i forhold til de juridiske aspekter ved markedsføringen.
Endelig blev tredje semester punktum for det sidste obligatoriske fag på cand.merc-studiet. Her deltog jeg i en Seminarrække om innovation og dens betydning i erhvervsøkonomisk sammenhæng.
På fjerde semester fik jeg mulighed for at vælge faget industriel markedsføring. Faget blev under mit uddannelsesforløb kun udbudt på forårssemestret. Jeg valgte faget fordi jeg ønskede at udvide mine kompetencer samt at sikre et bredt fagligt niveau indenfor afsætningsøkonomi. Dette skal ses i lyset af, at uddannelsesforløbet hovedsageligt havde været centreret omkring de mange facetter indenfor markeds-føring på konsumentvaremarkedet. Endvidere har faget været et forudsætningsfag for at løse de problemstillinger som kandidatafhandlingen behandlede.
Industriel markedsføring har været et af de fag, som jeg har fundet særdeles interessant, idet faget fokuserede på hele værdikæden. Hvor uddannelsesforløbet indtil videre havde drejet sig om kunder og salgsfremmende aspekter, kom indkøb og leverandører ind i billedet. Jeg har således fået et holistisk syn på de problemstillinger, der påvirker aktørerne på de industrielle markeder.
Adfærdsvidenskabelig metode – 1. semester efteråret 2004
Fagets indhold
Adfærdsvidenskabelig metode har været centreret omkring videnskabsteoretiske aspekter og vejledning i at gennemføre empiriske undersøgelser.
De hyppigst anvendte metoder til empiriske undersøgelser af individuel, social og organisatorisk adfærd i relation til kvalitative såvel som kvantitative erhvervsøkonomiske problemstillinger er blevet behandlet. I den forbindelse er det indgående blevet diskuteret, i hvilke sammenhænge de forskellige metoder kan bruges, og deres relative fordele og ulemper ved løsningen af forskellige typer af problemstillinger.
Faget har haft fokus på hvordan data indsamles og vurderes i forhold til det der søges registreret, og hvad der reelt noteres; herunder de genererede datas pålidelighed, gyldighed og anvendelighed.
Faglige kompetencer
Adfærdsvidenskabelig metode har således udvidet mine kompetencer i henhold til, hvordan en teoretisk såvel som praktisk problemstilling kan struktureres og opera-tionaliseres.
Jeg har lært at skabe overblik over et undersøgelsesforløb eller en given problemstilling da min metodemæssige tilgang betyder, at jeg kan gribe processen an ved at:
-
Definerer og formulere problemet
-
Konstruere en undersøgelsesplan
-
Udarbejde strategier for og gennemføre dataindsamling
-
Bearbejde, analysere og præsentere de indsamlede data
I forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaver og kandidatafhandlingen har jeg arbejdet med at indsamle og analysere kvalitative data. Jeg har i denne sammenhæng lært at tilrettelægge og gennemføre fokusgruppemøder og åbne semi-strukturerede interviews.
Jeg har endvidere arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre kvantitative undersøgelser, hvilket dog er et af de kompetenceområder, jeg gerne vil forbedre.
De kompetencer jeg har tilegnet mig på faget har været anvendelige i forbindelse med at løse og strukturere opgaver på cand.merc. studiet. Jeg har senest i forbindelse med kandidatafhandlingen fået afprøvet mine faglige kompetencer i henhold til at løse en praktisk problemstilling.
Jeg har erfaret i forbindelse med udarbejdelsen af kandidatafhandlingen, at en praktisk problemstilling ikke kan betragtes isoleret set, idet den ofte er en del af en større kontekst, der er i konstant udvikling. Jeg har derfor lært at være åben over for de muligheder, der opstår undervejs set i relation til at løse en praktisk problemstilling.
Advanced marketing – 1. semester efteråret 2004
Fagets indhold
Advanced Marketing har fokuseret på hvordan marketing i dag er blevet en integreret del af de beslutninger, som vedtages på det strategiske niveau i mange virksomheder.
Faget har set på udvikling indenfor marketingkonceptet og diskuteret konsekvenserne af hvorledes et markedsorienteret perspektiv relateres til design af marketingmix og herunder brugen af Brand equity til at tiltrække og fastholde kunder til virksomheden.
Undervisningsforløbet har desuden beskæftiget sig med, hvordan den innovative proces i samspil med et markedsorienteret syn kan bidrage med at skabe kon-kurrencemæssige fordele. Faget har i denne forbindelse arbejdet med, hvordan en markedsorienteret tilgang interagerer med andre kompetencer på tværs af organi-sationen.
Advanced Marketing har hovedsageligt været centreret omkring konsument-varemarkedet. Faget har derfor behandlet consumer behavior som et centralt begreb og købsadfærd blev introduceret ud fra en means-end tilgang.
Faglige kompetencer
Advanced Marketing byggede videre på de kompetencer indenfor marketing, som jeg havde tilegnet mig på bachelorstudiet.
Jeg har fået forståelse for samspillet mellem markedsføringsaktiviteterne og de øvrige funktionsområder i en virksomhed.
Jeg har arbejdet med Means-end chain teorien, som bygger på den såkaldte Laddering-teknik, hvor man gennem kvalitative interviews forsøger at skabe indsigt i, hvordan forbrugerne vurderer og opfatter et produkt.
Vi har på faget anskuet Means-end chain tilgangen som et redskab, der kan anvendes i forbindelse med koncept- og produktudviklingsprocessen, for herigennem at få et mere præcist indblik i forbrugernes behov, ønsker og forventninger.
I forbindelse med eksamensprojektet anvendte vi Means-end Chain som en metode til at belyse de variabler, som forbrugerne lægger vægt på ved køb af fladskærms tv. Resultatet af analysen blev i samspil med Meccas model omsat til en reklame-strategi med fokus på de parametre, der skulle anvendes i forbindelse med kommunikationen til det danske marked.
Undervisningsforløbet har endvidere givet mig indsigt og forståelse for Brand equity set i relation til forbrugeradfærd. Det er en viden, der er anvendelig i forhold til at optimere en virksomheds marketingmix og i forbindelse med tilrettelæggelse af markedskommunikation.
Afsætningsledelse – 2. semester foråret 2005
Fagets indhold
Afsætningsledelse er et fag medfokus på udvikling af produkter og distributions-systemer samt planlægning af markedskommunikation set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv. Dette er centrale bestanddele for en virksomheds bærermæssige udvikling, hvilket har betydet at faget har betragtet problemstillingerne ud fra et strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Undervisningsforløbet har været opdelt i tre klart adskilte moduler, som behandler hovedområderne produktledelse, distributionsledelse og kommunikationsledelse:
Produktledelse: Hovedtemaet har beskæftiget sig med at forankre produkt-udviklingen som en fornyelses- og forandringsstrategi i virksomhedens strategiske planlægning samt at sikre en organisatorisk tilrettelæggelse, der skaber integration mellem virksomhedens forskellige funktionsområder.
Distributionsledelse: Det centrale tema for distributionsledelse har været opbygning og styring af et distributionssystem, hvor kundernes adfærdsmæssige situation og de forskellige relationer i værdikæden har udgjort de væsentlige bestanddele for planlægning af distributionskanaler.
Kommunikationsledelse: Under emnet kommunikationsledelse har en lønsomheds-synsvinkel og en helhedsbetragtning af kommunikationsplanlægning været et centralt tema. Denne synsvinkel adskiller sig fra den, der normalt anvendes i faglitteraturen, hvor de enkelte former for kommunikation som reklame, personligt salg, telefonsalg mv. behandles hver for sig på et taktisk niveau.
Faglige kompetencer
Afsætningsledelse har givet en bred, men specialiseret kompetence indenfor de tre hovedområder med et særligt afsæt i produktudvikling og de erhvervsøkonomiske aspekter, der naturligvis er afledt heraf.
Jeg har i forhold til produktledelse helt konkret opnåede kompetencer indenfor følgende områder:
I forbindelse med distributionsledelse har jeg fået en række kompetencer som kan beskrives ud fra følgende:
-
Traditionel distributionsteori.
-
Opbygning af distributionssystemer set ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv
-
Detaillisters købsadfærd.
-
Strategi og relationer mellem virksomheder i en distributionskanal.
-
Specielle forhold ved internationale distributionskanaler
Mine kompetencer som jeg har tilegnet mig under kommunikationsdelen omfatter følgende:
Consumer behavior – 2. semester foråret 2005
Fagets indhold
Consumer behavior har været centreret om at skabe indblik i markedsføringsarbejdet, der er forbundet med at styre individernes forbrugsvalg og beslutningsprocesser ved et køb.
Faget har taget udgangspunkt i teoretiske modeller for konsumentadfærd herunder særligt konsumenternes informationsbehandling og beslutningsproces. En række af modellerne, der er blevet anvendt på faget har behandlet, hvorledes faktorer i omgivelserne medvirker til at påvirke forbrugerne. Dermed har vi beskæftiget os med de individual- og socialpsykologiske parametre, der har betydning for forklaringen af forbrugernes adfærd.
Faget har endvidere arbejdet med segmentering af forbrugerne i grupperinger for herigennem at målrette markedskommunikation og andre markedsføringsmæssige tiltag. I denne forbindelse har vi arbejdet med mulighederne for at opdele forbrugerne i forskellige segmenter med hensyn til købsvaner, livsstil, holdninger, personlighed og civilstatus m.m.
Faglige kompetencer
Jeg har erfaret gennem fagets forløb at det er væsentligt i markedsføringsarbejdet at kunne udnytte eksisterende viden om de faktorer, som styrer individernes forbrugsvalg og beslutningsprocesser ved et køb.
Konsumenter foretager i forbindelse med købsbeslutningsprocessen et valg imellem forskellige alternativer, der baseres på behandling af forskellige informationer om produktet. For planlægning af markedskommunikation er det derfor nødvendigt at have et godt kendskab til konsumentens informationsbehandling.
Kendskab til teori og modeller der beskriver og forklarer konsumenters adfærd i forbindelse med et køb. Min forståelse for disse aspekter giver mulighed for at udvælge de relevante variabler og parametre, der skal til for at fremme markeds-føringsindsatsen overfor virksomhedens aftagere.
Min viden omkring forbrugeradfærd kan anvendes i en praktisk sammenhæng i forbindelse med tilrettelæggelse af kommunikationsstrategi, herunder segmentering, medievalg, budskabsudformning, budgettering og kontrol.
Dette har samtidig givet mig en bredere forståelse for markedskommunikationens samspil med de øvrige elementer i markedsføringen.
Knowledge management – 3. semester efteråret 2005
Fagets indhold
Faget Knowledge Management er opbygget med henblik på, at give en teoretisk og praktisk forståelse for følgende områder:
Det teoretiske grundlag bygger hovedsageligt på Von Krogh og Nonakas bog ”Enabling Knowledge Creation”, som omhandler hvilke fem facilitators, der muliggør vidensdeling i en virksomhed.
Faglige kompetencer
Knowledge Management virker umiddelbart ud fra ovenstående som et fag, der ikke har den store anvendelighed i erhvervsmæssig sammenhæng. Men det er min klare opfattelse, at vidensstyring og vidensdeling bliver stadig mere centralt for de danske erhvervsvirksomheder set ud fra et globalt og samfundsmæssigt perspektiv.
Faget Knowledge Management har givet mig forståelse for at vidensdeling kan anvendes i mange sammenhænge. F.eks. i forbindelse med at udvikle innovative løsninger, eller højne kvalitetsniveauet overfor de individuelle kunder, hvilket er med til at skabe en oplevet merværdi overfor kunderne.
Globaliseringen indebærer, at de danske virksomheder i stigende grad skal konkurrere på produkter med et højt vidensindhold. Det betyder, at vidensdeling bliver et særdeles interessant aspekt set ud fra et strategisk og konkurrencemæssigt perspektiv.
Jeg har sideløbende med mit studie arbejdet i Danske Banks Kundesupport og hermed opnået praktisk indsigt i hvordan Danske Bank arbejder med Knowledge Management i forbindelse med at effektivisere og forbedre service- og kvalitets-niveauet overfor koncernens netbank kunder for henholdsvis Danmark og Irland.
Eksamensopgaven har på en anden måde været med til at sætte fokus på den praktiske anvendelighed i erhvervsmæssig sammenhæng. Opgaven tog udgangspunkt i hvordan Europcar Biludlejning kan anvende Knowledge Management på et operationelt niveau for derigennem at forbedre serviceniveauet overfor kunderne i forbindelse med breakdown.
Industriel markedsføring – 4. semester foråret 2006
Fagets indhold
Industriel markedsføring har hovedsageligt været centreret omkring, hvordan en virksomhed på en systematisk måde opbygger stærke relationer til bevidst udvalgte aktører i værdikæden for derigennem at skabe en konkurrencemæssig fordel.
Faget har beskæftiget sig med de indkøbsrelaterede problemstillinger, der er forbundet med at udvælge leverandører. I forlængelse heraf har særligt typen af samarbejdsformer været et centralområde, der er blevet behandlet i henhold til hvilken grad af relation en virksomhed, med fordel, kan opbygge overfor de enkelte leverandører, der indgår i værdikæden. Reverse marketing har i denne sammenhæng været et centralt begreb. Reverse marketing dækker over den proces, hvor køberen tager initiativ til at udvælge sine strategic partners.
Udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologien i form af EDI, e-business, intra- og extranet har også indgået i den økonomiske betragtning.
Endvidere har faget fokuseret på de økonomiske overvejelser, der er forbundet med at insource eller outsource en virksomheds delkomponent.
Industriel Markedsføring har desuden arbejdet med de afsætningsøkonomiske-aspekter herunder opbygning af en virksomheds marketing- og salgsorganisation. I forlængelse heraf har faget beskæftiget sig med tilrettelæggelse af det personlige salgsarbejde og udformning af selektive tilpassede markedsføringsaktiviteter over for individuelle kunder og forskellige segmenter på disse markeder. I denne sammenhæng har formulering og anvendelse af relevante segmenteringskriterier indgået i processen.
Faglige kompetencer
Industriel Markedsføring har givet mig et teoretisk fundament til at analysere og forstå de faktorer, der påvirker udvekslinger af varer og tjenesteydelser mellem forskellige typer af virksomheder.
Dette sætter mig i stand til at udarbejde velbegrundede forslag til gennemførelse af aktiviteter, der kan påvirke samspillet mellem virksomheder og dens partnere i værdikæden.
Jeg har i denne sammenhæng fået indgående forståelse for relationsopbygning og dens betydning for en virksomheds nuværende og fremtidige ressourcer. I forlængelse heraf har jeg fået indblik i hvordan tætte relationer kan være et middel til at nå strategiske målsætninger.
Jeg har i forbindelse med Industriel Markedsføring udviklet en række kompetencer som kan anvendes til at fastslå hvilke aftagere og leverandører, en virksomhed med fordel kan udvælge for at optimere kerneforretningen.
Markedsføringsret – 3. semester efteråret 2005
Fagets indhold
Markedsføringsret har beskæftiget sig med de juridiske aspekter, som regulerer virksomheders markedsmæssige adfærd i relation til forbrugerne og i relation til andre erhvervsdrivende. Faget har i undervisningsforløbet behandlet følgende områder inden for markedsføringsloven:
Bestemmelser om vildledende angivelser, oplysningspligt om særlige afsætnings-former såsom tilgift rabatter, præmiekonkurrencer er nogle af de juridiske aspekter, der især er blevet behandlet på faget.
Faget har som et supplement til markedsføringsproblematikken behandlet immaterial-retten herunder enerettighederne i form af patenter, varemærker og mønstre.
Faglige kompetencer
Markedsføringsret har givet mig et indgående kendskab til de forskellige juridiske elementer inden for markedsføringsloven. Disse faglige kompetencer kan anvendes i forbindelse med at planlægge og gennemføre en virksomheds markedsførings-aktiviteter.
Endvidere kan kendskab til immaterialretten anvendes i, blandt andet, produktions-mæssig sammenhæng og i forbindelse med en produktudviklingsproces.
Mine faglige kompetencer inden for markedsføringsret kan kort opsummeres nedenfor:
-
Kendskab til markedsføringslovens indvirkning på forskellige markedsførings-aktiviteter, herunder prisforhold, rabatordninger m.m.
-
Indblik i konkurrencelovens virkeområder i relation til erhvervslivet.
-
Viden omkring retsbeskyttelse af forretningskendetegn.
-
Indsigt i retslige forhold ved produktefterligninger.
-
Forståelse for retlig beskyttelse af erhvervshemmeligheder.
Markedsorienteret strategi – 2. semester foråret 2005
Fagets indhold
Markedsorienteret strategi har beskæftiget sig med at analysere og diagnosticere en given virksomheds strategiske situation og alternative udviklingsmuligheder. Faget har fokuseret på de muligheder og risici, der typisk vil være forbundet med forfølgelse af specifikke strategiske udviklingsmuligheder set i relation til virksomhedens interne og eksterne situation.
Faget har set på hvorledes en given virksomhed har mulighed for at opbygge vedvarende konkurrencemæssige fordele blandet andet igennem udvikling af virksomhedens ressourcer og kapabiliteter. I denne sammenhæng har udvikling af en virksomhedens kernekompetence været et centralt område.
Markedsorienteret strategi har endvidere set på muligheder og risici, der kan opstå ved implementering af de strategiske valg.
Faglige kompetencer
Markedsorienteret strategi har givet mig indsigt i og forståelse for en virksomheds udviklingsmulighed set ud fra forskellige strategiske perspektiver.
Jeg har fået indblik i at anvende værktøjer som eksempelvis scenarioanalyser til at danne grundlag for langsigtet strategisk planlægning. Vi har i forbindelse med undervisningsforløbet, set på hvordan, eksempelvis, en Turn-around strategi skal ledes og håndteres.
Markedsorienteret strategi har endvidere givet mig et teoretisk fundament til at gennemføre interne og eksterne analyser, med henblik på at evaluere en virksomheds nuværende situation for at herigennem at vurdere strategiske alternativer som:
-
Positioneringsstrategi
-
Konkurrencestrategi
-
Ressourcebaseret strategi
-
-
Seminar om innovation – 3. semester efteråret 2005
Fagets indhold
Seminarrækken har med udgangspunkt i et afsætningsøkonomisk perspektiv fokuseret på at skabe forståelse for innovation og entrepreneurship set ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel.
For at skabe fornyelse og udvikling i en virksomhed kræves der blandt andet kreativitet og færdigheder i problemløsning. Faget har derfor fokuseret på hvordan, der skabes entrepreneuriel udfoldelse i organisationer.
Seminarrækken har endvidere beskæftiget sig med hvorfor og hvordan, der opstår forretningsmuligheder, herunder hvordan organisationer bliver i stand til at udnytte mulighederne.
Faglige kompetencer
På trods af en videnskabsteoretisk tilgang til faget findes der ikke en eksakt videnskab for, hvordan innovation og entrepreneurship opstår. Derimod er det en kendsgerning, at den teoretisk og metodisk funderede tankegang får betydning for, at der ikke tænkes ud af boksen, hvilket samtidig bevirker at alternative indgangsvinkler på problemstillinger negligeres.
De centrale områder, der er blevet bearbejdet i denne sammenhæng er:
Ledelse af forandringer – 3. semester efteråret 2005
Fagets indhold
Ledelse af forandringer fokuserer på at skabe forståelse for de ledelsesmæssige problemstillinger, der er forbundet med at initiere og gennemføre forandringer i en moderne virksomhed. Faget behandler specielt ledelse af forandringer i henhold til organisations- og forretningsudvikling. Endvidere anskues sammenspillet mellem forandringsledelse og projektledelse, idet de fleste projekter indebærer en større eller mindre forandring.
Ledelse af organisatoriske forandringer er en omfattende og vanskelig proces, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at organisationer er komplekse sociale systemer. Undervisningsforløbet har derfor særligt fokuseret på kompleksitet ved organisatoriske forandringer herunder de tværorganisatoriske sammenhænge i forbindelse med ledelse af forandringer. Faget beskæftiger sig endvidere med håndteringen af forandringsprocesser set ud fra de strategier, der kan anvendes til at ændre organisationer.
Faglige kompetencer
Ledelse af forandringer har givet mig et indgående kendskab til de forskellige organisatoriske elementer, der er forbundet med ledelse af forandringer i en organisation. Disse faglige kompetencer kan anvendes i forbindelse med projektledelse eller som implementeringskonsulent.
Mine faglige kompetencer inden for ledelse af forandringer kan kort opsummeres nedenfor:
De kompetencer jeg har tilegnet mig i forhold til projektstyringsmæssige forhold omfatter følgende:
Virksomhedsteori og Industriøkonomi – 1. semester efteråret 2004
Fagets indhold
Virksomhedsteori og Industriøkonomi behandler en række teoridannelser, der belyser områder som konkurrenceformers indvirkning set ud fra en samfundsmæssigt og erhvervsøkonomisk synsvinkel. Faget beskæftiger sig endvidere med markeds-strukturens indflydelse på virksomheders adfærd i forhold til prisstrategi, markeds-strategi m.m.
Undervisningsforløbet har beskæftiget sig med følgende nøglebegreber:
-
Integration og fusion.
-
-
-
-
Resourcer og kompetencer.
-
Vertikale relationer og distribution.
-
Faglige kompetencer
Virksomhedsteori og industriøkonomi har givet mig indblik i hvordan, markedsudviklingen er med til at påvirke virksomhedernes adfærd. Faget har givet mig en forståelse for virksomhedsteoriens udvikling frem til i dag.
De faglige kompetencer jeg har tilegnet mig fra faget Virksomhedsteori og industriøkonomi er en god forståelse for de bagvedliggende faktorer, der har formet rammerne for virksomhedernes udfoldelse set ud fra et erhvervsøkonomisk og samfundsøkonomisk synspunkt.
Mine kompetencer fra faget er i princippet mangfoldiggjort, idet Virksomhedsteori og industriøkonomi er en forudsætning for at forstå den faglige udvikling inden for en række erhvervsøkonomiske områder.
Kandidatafhandlingen – 5. semester efteråret 2006
Projektforløbet
Afhandlingen har behandlet en praktisk problemstilling som er blevet stillet af en international distributør som operer på det skandinaviske marked for industrikemikalier. Salgsorganisation har ønsket at få belyst, hvordan virksomheden kan øge markedsandelen på det svenske marked for industrikemikalier.
Problemstillingen har betydet, at en central del af afhandlingens empiriske materiale består af interviews med personer inden for den svenske procesindustri, hvilket har fået stor indflydelse på udformningen af afhandlingen.
Hensigten med afhandlingen har været at belyse problemstillingen ud fra en række strategiske alternativer.
Fokus på formulering af en konkret strategisk anbefaling og en dertilhørende handlingsplan.
Faglige kompetencer
|
Jeg glæder mig meget til at møde mange nye kollegaer og ikke mindst at blive udfordret fagligt og personligt.
Min kæreste og jeg søger i øjeblikket bolig i Holstebro og omegn.
|